Pædagogik og fokusområder

Trivsel:

• Trivsel i vuggestuen handler om, at barnet føler tryghed, at barnet bliver set, anerkendt, afstemt i dets følelser og oplever mestring.
• I vuggestuen er det essentielt, at barnet får opfyldt sine basale behov.
• Vi har fokus på måden at være i verden på – både psykisk, fysisk, socialt, sanseligt og motorisk.
• Vi har fokus på måden, hvorpå vi mentalt og kropsligt møder det enkelte barn.
• Vi vægter social trivsel - at barnet inkluderes i betydningsfulde relationelle sammenhænge og børnefællesskaber, hvor forskellighed er naturligt og italesættes.

• I trivselsmiljøet har vi fokus på at vi (ledelse, det pædagogiske personale og forældre) i samarbejde skaber positiv stemning og atmosfære.
• Det gør vi bl.a. ved at være omsorgsfulde, anerkendende og motiverede voksne, der ilter børns gåpåmod, og som guider mod nærmeste udviklingszone.
• Vi tager udgangspunkt i barnets perspektiv og i processen, fremfor i strukturen og resultatet, bl.a. gennem fokus på leg og relationer.
• Gennem forskellige processer skaber vi sammenhæng mellem barnets arenaer.
• Forældresamarbejdet vægtes højt - vi prioriterer gensidig tillidsfuld kommunikation.

Udvikling:

• I vuggestuen forstår vi udvikling ud fra en sansemotorisk, motorisk, kognitiv og social optik.
• Vi har fokus på og plads til differentiering i børns udviklingsstadier.
• Vi skaber differentierede udviklingsmiljøer for alle børn gennem hele dagen for, at guide mod barnets nærmeste udviklingszone.
• Vi har fokus på barnets fysiske og psykiske modning, selvværd (barnets indre) og selvtillid (barnets ydre).
• Under den psykiske modning har vi fokus på barnets robusthed og mentaliseringsevne.
• Vi skaber en hverdag hvor børnene møder genkendelige, håndterbare og meningsskabende udviklingsmiljøer.
• Alle barnets omsorgspersoner har i fællesskab ansvar for at skabe trygge rammer via respektfulde, anerkendende og tillidsfulde voksne.
• Der sættes fokus på at barnet er i proces, hvor det øver sig.
   

Læring:

• Hele vuggestuetiden er et læringsfelt, hvor barnet tilegner sig færdigheder: fysiske-, motoriske-, sociale-, psykiske- og kognitive færdigheder.
• Vi forstår læringsbegrebet bredt, hvor læring sker gennem hele dagen – i planlagte aktiviteter, legen, rutiner, praktiske opgaver mv.
• Læring sker gennem socialt samspil, ved at øve sig, imitere og eksperimentere, gennem leg, kommunikation, relationer, interaktioner, og ved at blive udfordret.
• Vi skaber gennem hele dagen differentierede læringsrum, med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone.
• Det pædagogiske personale er engagerede og positive rollemodeller.
• Vi har fokus på tryghed, omsorg og tillid for at ilte barnets motivation og lyst til at lære.

Dannelse:

• Dannelsesperspektivet i vuggestuen tager udgangspunkt i det hele menneske.
• Vi ser at dannelse er kulturelt, socialt og samfundsmæssigt betinget, hvor barnet i processen tilegner sig normer og værdier, og undersøger hvordan det er at være menneske.
• Barnets dannelse sker i interaktion med andre – i mødet med verden.
• Relationen, fortællingen og spejlingen mellem barn-barn og voksen-barn er aktiv medskaber af barnets dannelsesproces og ”hvem jeg kan være”.
• Vi ser barnets dannelse som en proces, hvor vi i en pædagogisk optik forfølger barnets perspektiv og interesser.
• Vi har fokus på legen som forudsætning for barnets dannelse.
• Vi sætter fokus på de demokratiske processer gennem hele dagen og børns medbestemmelse.
• Som pædagogisk personale har vi fokus på at det lille barn er dreven af lyst, hvor den pædagogiske opgave er at sikre dækning af deres behov.
• Vi arbejder med positive narrativer, da de kan bidrage til barnets dannelse.

Barnesyn:

• Det pædagogiske personale i Lunas skaber en genkendelig dagligdag, hvor indlagte rutiner skaber tryghed for barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel.
• Vi gør barnet til aktiv og betydningsfuld deltager af hverdagen - barnets udsagn, initiativer og meninger er værdifulde.
• Vi har fokus på anerkendende og nærende relationer og interaktioner mellem barn-barn og voksen-barn.
• Vi ser barnet som unikt, italesætter barnets lyst og behov, og tilgår dem med respekt.
• Det pædagogiske personale er dagligt i psykisk- og fysisk kontakt med alle børn, og alle børn benævnes med navn flere gange dagligt, så de oplever at være betydningsfulde individer i fællesskabet.
• Vi skaber tryghed og et inkluderende tilhørsforhold for børnene – fx ved at inddele i mindre legefællesskaber, billeder af børnene og deres familier mv.
• I vuggestuen skaber vi sammenhæng mellem barnets to arenaer – hjemmet og vuggestuen.
• Det pædagogiske personale er nærværende, lyttende, engagerede og medinddragende, og stiller sig fysisk og psykisk til rådighed, går i børnehøjde, tager barnets perspektiv og tør være nysgerrige på det enkelte barn og børnegruppen.
• Vi inddrager barnet med fokus på, at læring sker gennem hele dagen. I leg, aktiviteter, rutiner, praktisk arbejde, mv.
• Vi tager afsæt i den fænomenologiske metode og flytter fokus fra: ”hvordan tænker barnet” til ”hvad tænker barnet?” og ”hvad skal vi lære” frem for: ”hvad skal vi lave?”
• Med udgangspunkt i at barnet har brug for responstid, og at læring er en proces som tager tid, skaber vi tid til at lære.
• Vi vægter forældresamarbejdet som vigtig forudsætning for barnets trivsel
  • Vi har fokus på kontaktmøder, opstartssamtaler, hvad og hvordan der formidles ved den daglige overlevering, skriv til forældre mv.
  • Vi benytter os af flere sensitivitetsprincipper, hvor forældrene ved møderne kan fortælle om deres børn, så vi kan møde barnet i lyset af denne fortælling.
  • Vi har tillid til forældrene – ligesom vi forventer de har tillid til os.

Dannelse og børneperspektiv:

• I vuggestuen har vi en fænomenologisk tilgang til barnet, hvor vi bestræber os på at forstå hvad barnet forstår, deres bevæggrunde og intentioner.
• Vi er opmærksom på barnets livsverden; hvad barnet oplever som håndterbart og meningsfyldt, hvad barnet tænker og er optaget af.
• I vuggestuen arbejder vi med børneperspektiv ud fra 3 dimensioner: Barnets eget perspektiv, et pædagogisk ude fra perspektiv og et tilnærmet inde fra perspektiv.
• Et pædagogisk ude fra perspektiv er knyttet til faglig viden og understøttes af pædagogiske redskaber (fx TRAS/ ALLE MED/ TRASMO) og teori (fx tilknytningsteori og Basil Bernstein teori om de 3 læringsrum). Udfordringen kan være at perspektivet kan være farvet af pædagogens egne værdier.
• Et tilnærmet inde fra perspektiv – det pædagogiske personale forsøger at leve sig ind i barnets perspektiv – hvordan må det være at være barnet i denne situation? Udfordringen kan være at det fordre, at det pædagogiske personale sætter sig selv i spil og hele tiden med øje for, at vi ikke projekterer egne præferencer, frygt, tankemønstre over på barnet.
• Barnets eget perspektiv - hvad tænker og føler barnet selv – vores tolkning på barnets intentioner, hvad bliver kommunikeret -kropsligt/verbalt. Hvad forstyrrer og hvad forhindre, hvad er barnet grebet af/optaget af. Hvad gør de strukturerede vokseninitierede aktiviteter, hvad gør de børneinitierede aktiviteter, de pædagogiske rutiner og den frie leg.
• I vuggestuen ser vi barnets eget perspektiv som essentielt for at tage stilling til, hvad barnet har brug for. Vores forståelse for hvornår barnet har brug for motivation og medspil er helt afgørende for om den gode pædagogiske indsats lykkes.
• Vi tager udgangspunkt i at barnet er aktør i egen udvikling og er opmærksom på, at det pædagogiske personales tilgang enten kan støtte og eller vanskeliggøre barnets bestræbelser.
• Vi er i vuggestuen opmærksom på at de pædagogiske læringsmiljøer skal skabes og fungere i lyset af et fænomenologisk børneperspektiv.
• I vuggestuen er alle 3 dimensioner af børneperspektivet tænkt ind i dagligdagen, som er præget af voksen-/ børneinitierede aktiviteter/lege samt pædagogiske rutiner.
• Vi har fokus på institutionens kulturen f.eks.: ”Plejer”, regler og krav ikke gøres til et fagligt funderet børneperspektiv.

Leg og børnefællesskaber:

• I vuggestuen arbejder vi ud fra, at barnets leg er et relationelt fænomen.
• Det pædagogiske personale skal deltage nærværende og engageret i børnelivet.
• Det pædagogiske personale har ansvar for at sikre, at legen har gode strukturelle- (praktisk fx de fysiske rammer, samlingens længde og indhold) og processuelle (stemningen, samspillets karakter, børnenes væren i verden og de voksnes ageren herpå) betingelser.
• Den pædagogiske opgave er bl.a. at skabe balance mellem individ og fællesskab, med udgangspunkt i en inkluderende pædagogisk praksis.
• En af de pædagogiske handlemuligheder er, at vi tilbyder forskellige deltagelsesmuligheder. Fx kan en af mulighederne være, at støtte barnets individuelle legeevne, hvor små børnefællesskaber kan blive øvebaner i legepraksis.
• Vi er som pædagogisk personale opmærksom på, hvordan vi positionerer os ift. børns leg. På hvilken måde vi er deltagende, om vi går foran, bagved eller ved siden af.
• Legen bliver et erfaringsrum, hvor vuggestuebarnet får mulighed for at overskride sig selv, finde på nyt og samtidig må afstemme sig efter ”den anden” eller ”de andre”.
• Leg er noget der opstår, udvikler og bevæger sig imellem børn. Her kan de sammen med andre eksperimentere, udtrykke sig og skabe mening.
• Børn der ikke søger legefællesskabet kan fortælles os noget om mistrivsel. Dog må vi have øje for vores definitionsmagt, da passiv deltagelse kan være et tegn på, at barnet er ved at erfare/øve sig på den legepraksis, vedkommende ser andre børn udfolde.

   

• Læring og Det pædagogiske læringsmiljø:

• Som tidligere nævnt forstår vi læringsbegrebet bredt og har defineret, hvordan læring ses i vuggestuen, ovenfor. I definitionen står der bl.a. at læring sker gennem socialt samspil, ved at øve sig, imitere og eksperimentere, gennem leg, kommunikation, interaktion, ved at blive udfordret og finder sted gennem hele dagen.
• I vuggestuen er det de voksne og de andre børn der er det primære læringsmiljø.
• Det pædagogiske personale skaber gennem fysisk - og psykisk nærvær, motiverende kommunikation (herunder mimik og kropssprog), engagement, interaktioner med lav/ høj arousal, en tryg og afstemt mulighed for læring,
• Det pædagogiske personale støtter børnene i at få øje på hinanden, så relationer, leg, imitation, interaktion, får de bedste muligheder for at kunne udspille sig.
• De daglige rutiner og de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, ser vi også som vigtige livs- og læringsrum i vuggestuen.
• Pædagogiske rutiner er f.eks. afleverings/afhentningssituationen, måltiderne, garderobesituationen, rengøringen, oprydning mv. Disse rutiner gøres til genstand for øvelsesrum for f.eks. meningsfuldhed, samarbejde, relationsdannelse, indlevelse, mestring samt deltagelse i fællesskabet.
• Vi har altså over hele dagen fokus på den upåagtede faglighed i vuggestuen, og tillægger den upåagtede faglighed værdi som en vigtig del af det samlede pædagogiske læringsmiljø i vuggestuen.