Velkommen til en hverdag med dyr, mudderkager, træklatring, blæst i håret og sol på kinderne.
Alle børn og voksne er tilknyttet en fast gruppe, men vi laver ofte aktiviteter på tværs af grupperne. Vi vægter at skabe små og store fælleskaber, samt at styrke børnenes indbyrdes relationer på tværs af børnehavestuerne.
En hånd at holde i og et par gode råd fra en større ven er guld værd - også i forhold til at udvikle sociale kompetencer.
I elgårdsminde brænder vi for at opleve, udforske og udfordres i naturen. Skoven, vores fantastiske legeplads og vores lille dyrehold, bestående af 2 heste, 2 geder, 3 smågrise og 2 katte udgør rammen om det gode børneliv hos os. Naturen og dyrene er vores primære læringsrum og er ofte udgangspunkt for vores pædagogiske aktiviteter.
Hos os i Elgårdsminde er børn, personale og forældre sammen om at fodre, gøre rent ved og kæle for dyrene. Vores forældre skiftes til at passe dyrene i weekender og på helligdage. Børnene lærer derved hvordan man omgås dyr, at tage et medansvar og udvikler empati.
Som forældre i Elgårdsminde skal I huske, at rigeligt og godt overtøj er en forudsætning for aktiv deltagelse og positive oplevelser, samt masser af vasketøj som oftest betyder, at jeres barn har haft en fantastisk dag.
Beliggenhed:
Elgårdsmindelunden 151
8362 Hørning
Åbningstider:
Mandag: 6:30-16.30
Tirsdag: 6.30-17.00
Onsdag: 6.30-17.00
Torsdag: 6.30-17.00
Fredag: 6.30-16.30
Lukkedage:
5. Juni (Grundlovsdag er en lukkedag i Elgårdsminde).
24. December (juleaftensdag er en lukkedag i Elgårdsminde).
Fællespasning for alle afdelinger:
De tre dage op til påske.
Dagen efter kristi Himmelfartsdag.
I sommerferien, uge 29 og 30.
Dagene mellem jul og nytår.
En typisk dag i Elgårdsminde kunne se ud som følger:
Kl. 6.30 - 7.30 Elgårdsminde åbner. De første børn afleveres.
Kl. 6.45 - 7.30 Der er mulighed for "på egen hånd" at spise mad, der er medbragt hjemmefra.
Kl. 7.30 - 8.30 Vi fordeler os på stuerne. Børnene afleveres løbende, mens vi leger og laver mindre aktiviteter.
Kl. 8.30 - 9.30 Formiddagscafé på stuerne. Det er et tilbud til børnene.
Kl. 9.30 - 10.30 Tid til dagens planlagte pædagogiske aktiviteter, fx pasning af dyrene.
Kl. 10.30 - 11.30 Vi spiser frokost kl. 11.00.
Kl. 11.30 - 14.00 Udeleg og sovetid for de børn, der har behov.
Kl. 14.00 - 16.00 Vi spiser eftermiddagsmad og leger inde eller ude alt efter vejret.
Kl. 16.00 - 17.00 Alle børn samles på billestuen eller på legepladsen indtil børnehaven lukker.
Kontaktoplysninger Elgårdsminde:
Hovednummer:
87942490
Dagtilbudsleder, Finn Abrahamsen
Mail: finn.abrahamsen@skanderborg.dk
Tlf.: 24998898
Konstitueret Daglig Leder, Lars Buhl
Mail: lars.buhl@skanderborg.dk
Tlf.: 30517698
Gruppernes telefonnumre:
Billerne:
23824415
Tissemyrerne:
23834536
Tudserne:
23847782