Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

I Galaksen er forældrene vores mest betydningsfulde og værdifulde samarbejdspartnere, som vi møder ud fra den tankegang, at de har det bedste kendskab til deres barn og de bedste intentioner. Vi vægter et udvidet forældresamarbejde, hvor et dialogbaseret samarbejde er en integreret del af dagligdagen.

 

Dette ud fra visionen om, at vi i fællesskab og tæt samarbejde med forældrenne kan skabe de mest optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn. Vi bestræber os på at bidrage til et samarbejde, som funderer sig på gensidig respekt og lydhørhed over for hinandens forskellige perspektiver og viden.

 

Et samarbejde, hvor der er plads til at dele glæder, udvikle nye handlemuligheder samt drøfte bekymringer og andre forhold, som har betydning for barnets trivsel, udvikling og læring.

 

AULA

Som forældre i Galaksen er det vigtigt at I benytter Aula. På Aula kan I skrive og modtage personlige beskeder, læse opslag fra personale og daglig leder samt meddele hvornår jeres barn kommer og går, er sygt eller holder fri/ferie. Vi har brug for, at I udfylder og opdaterer jeres personlige profiler med kontaktoplysninger, siden med helbredsoplysninger om jeres barn samt jeres barns ugeskema.