I Sommerbæk Børnehus arbejder vi på, at Jeres barn bliver trygt, kommer til at føle sig som en del af et større fællesskab og danner nære venskaber. Vi inddeler ofte børnene i mindre aktivitetsgrupper. Børnene leger og laver aktiviteter med jævnaldrene samt på tværs af køn, alder og grupper.
For de fleste børn tager det lidt tid at blive helt trygge i en ny vuggestue eller børnehave. Alle børn er forskellige og reagerer forskelligt, når de starter hos os, men det er vores erfaring, at der i alle tilfælde er meget, vi voksne kan gøre for at hjælpe børnene godt på vej.
Du kan læse mere om, hvordan det foregår, når et barn skal begynde i Hørning Dagtilbud i dagtilbuddets velkomstfolder under afsnittet "Klar, parat, start". Du kan finde velkomstfolderen her.