Pædagogisk tilsyn i vuggestuer og børnehaver i Skanderborg Kommune.
I Skanderborg Kommune gennemfører Fagsekretariatet Børn og Unge de pædagogiske tilsyn. Der føres tilsyn med dagtilbuddene ud fra et delvist kontrollerende, delvist udviklende perspektiv. Observation og dialog har derved en stor vægtning i tilsynsprocessen.
Tilsynsmaterialet bygger på forskning om, hvad der definerer et dagtilbud med høj kvalitet, hvor specielt den gode relation mellem barn og voksen er i fokus.
Ved hvert tilsyn er der tilkoblet en tilsynsførende og en konsulent, begge fra Sekretariatet for skoler, dagtilbud og familier.
I de kommunale dagtilbud er der en vedvarende dialog og samarbejde mellem de tilsynsførende, dagtilbuddene og chef for dagtilbud.
Kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø skal ifølge lovgivningen, vurderes med udgangspunkt i et bredt datagrundlag.
Som en del af tilsynets data gennemføres observationer. Der observeres på et fælles tema (barnesyn) for alle børnehusene i Hørning Dagtilbud, det pædagogiske grundlag og det pædagogiske læringsmiljø. Herudover er faglig udvikling og evaluering altid en del af dialogen med ledelsen.
Dataindsamling
Der indsamles data fra eks. rammevilkårsundersøgelse, forældretilfredshedsundersøgelse, medarbejdersammensætning, normering, sygefravær, sprogvurdering mm.
Vurdering
Grundlaget for det pædagogiske tilsyn
Vurderingen sker altid med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, og der skal vurderes på:
- Det pædagogiske indhold i dagtilbuddet
- Måden, opgaverne udføres på
- Dagtilbuddets efterlevelse af rammer (dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan, lokale politikker) og prioriterede indsatser (barnesyn)
Tilsynsrapport
Efterfølgende udarbejdes der en tilsynsrapport, hvor bl.a. udviklings/handleplan for dagtilbuddet er beskrevet.
Tilsynsrapporten kan læses under de enkelte børnehuse.